Bo-staven stammer oprindeligt fra et landbrugsredskab kaldet en tenbib (tin-beeb), som blev brugt til at bære spande eller sække i hver ende. Dette redskab fandtes i et væld af størrelser og faconer. Den mest almindelige var rokushakumarubo (roh-ku-shah-ku-mah-ruh-boh), som er et seks fod lang stykke rundt træ. Andre former er den firkantede bo, kaku bo, den sekskantede bo, rokaku bo, og den ottekantede bo hakkaku bo (eight sided bo). Okinawa bostaven er delvist tilspidset i enderne og er et fuldgyldigt våben.
Når man griber om bostaven er der to positioner, man holder hænderne i: Honte mochi (hon-teh moh-chee) det naturlige greb hvor håndfladerne vender modsat af hinanden og gyaku mochi (gah-koo moh-chee)hvor håndfladerne vender samme vej.Når man slår, placeres den ende af bostaven der er tættest på en selv på ydersiden af underarmen.
Bostaven bruges til forskellige parader, stød og slag. Den er det mest typisk anvendte våben.