Iaido er en traditionel japansk kampkunst, som trænes med sværd. Iaido trænes gennem fastlagte bevægelsesforløb, i form af kataer, mod en eller flere imaginære modstandere. Systemet bygger på en realistisk sværdkamp, sådan som den kom til udtryk i 15-1600-tallets Japan. Siden da udviklede iaidoen sig som et øvelsessystem, hvor forståelsen af sværdet, koncentrationen og kropsbeherskelse udvikles for også at forme ens karakter og personlighed.
I træningen gælder det om at opøve sig præcist og hurtigt til at kunne lave trække-, skære-, støde- og slagbevægelser med sværdet. Målet med træningen er at gøre krop, sjæl og sværd til én enhed.
Iaido er blevet videreført i flere stilarter, kaldet Ryu, hvoraf flere stadig udøves den dag i dag.
- Iaido historie (ekstern side; Wikipedia)
- Bælte program (Pensum)
- Våben i Iaido