Dette tregaflede metalvåben er et unikt våben, som man mener blev introduceret på Okinawa af kineserne i/omkring 1400.

Sai blev brugt af de lokale ordenshåndhævere på samme måde som politiet i vore dage bruger deres politistav. Der har været kontroverser og endda spekulationer omkring oprindelsen af sai. Nogle mener sai opstod som forsvar imod et landbrugs- eller fiskeredskab, noget lignende et redskab brugt i Kina til at lave huller i jorden til frø med. Nogle mener endda sai engang havde knivblade.

Ved at gribe sai’ene med enten honte mochi eller gyaku mochi, kan brugeren anvende sai med dødelig hastighed og præcision. På sai’ene kaldes håndtaget/skaftet monouchi (moh-noh-oo-chee), og spidsen saki (sah-kee)., Den runde ende på håndtaget kaldes tsukagushira (tsue-kah-ghoo-she-rah). Kvart en fjerdedel) vej oppe på skaftet er der to buede gafler kaldet yoku (yoh-kuh).Spidsen på gaflerne kaldes tsume (tsue-meh).

Størrelsen på sai’ene afhænger af brugeren. Monouchi skal dække underarmen med saki rækkende mindst en tome længere ud end albuen. Størrelsen af yoku er også vigtig, idet gribe- og fangeevnerne af sai’en, afstanden mellem monouchi og yoku bør være meget snæver. Sai bruges til slag, stød, parader, stik og til at skære med.